Det danske tolkesystem

Det danske tolkesystem

I modsætning til mange andre lande, hvor man har retstolke, som er forpligtet til at tolke og skal afregne efter en af staten fastsat prisliste, er de danske ”translatører og tolke” en del af det liberale erhverv, med en slags koncession.

 

For at blive translatør og tolk skal man tage en lang uddannelse på handelshøjskolen (Kbh. & Aarhus), hvor man bl.a. lærer at tolke og oversætte i begge retninger, indenfor almen, juridisk, merkantil og teknisk sprog. Uddannelsen byder også på en masse viden om de samfund sprogene tales i. Baggrundsviden er en vigtig forudsætning for god tolkning og oversættelse. I de sprog der ikke udbydes uddannelser i på de to handelshøjskoler, findes der en mulighed at blive translatør ved at have en anden videregående uddannelse og aflægge en stribe eksamener i tolkning og oversættelse i de forskellige sprogtyper.

 

Historisk set blev embedet som ”Kongeligt privilegeret translatør og tolk” opfundet med henblik på at sikre korrekt afregning af øresundstolden, som var en meget vigtig indtægtskilde for de danske konger. I begyndelsen baserede udnævnelsen på renommé, erfaringer og anbefalinger. Først senere blev der indrettet tolkeskoler. Først private, så overtog staten opgaven. I dag har handelshøjskolerne en slags monopol på at uddanne translatører. Dog anerkendes tilsvarende udenlandske uddannelser ligeledes.

 

Det hul et manglende statsligt system for retstolke (edsvorne tolke) efterlader, har man prøvet at lukke med at lade Rigspolitiet føre en tolkeliste. Her er der dog ikke samme krav til uddannelse og Rigspolitiet mangler ekspertise i at vurdere tolkenes faglige evner. Som et lille plaster, har man over årene indført en kortere uddannelse til social- og sundhedsområdet, som atter er afviklet, da søgningen var begrænset. Ved brugerbetaling, uden SU, og uden udsigt til fast job, er det nok ikke så overraskende.

 

Ingen føler dog trang til at sikre, at der er mindst én kvalificeret tolk til alle relevante sprogkombinationer. Der er en verden til forskel mellem de ”populære” sprogkombinationer man kan leve godt af, og de smalle kombinationer, som reelt er en underskudsforretning, hvis man skal holde sig ajour indenfor den sproglige, faglige, tekniske og samfundsmæssige udvikling. Da de ”smalle tolke” oven i købet selv skal lære sig selv at tolke og oversætte, i deres fritid, og uden SU, er det en ulige konkurrence. Her mangler nogle ordninger som gør det mere attraktivt at være 100 % ajour som ”smal tolk”.

 

Samlet set har vi i Danmark et dualt system. De qua deres uddannelse garanteret kyndige translatører og så Rigspolitiets tolkeliste. Sidste byder på blandet drops. Udfordringerne findes i systemet, ikke hos de enkelte tolke, som gerne vil tjene lidt ekstra ved siden af.

 

Billedet af tolke- og oversættermarkedet er rimeligt mudret qua aktørernes anprisninger, som ikke altid holder vand, men ser godt ud på overfladen. Nogle translatører slår sig stort op på at være statsautoriserede, men de lever af handel med ydelser fra uautoriserede tolke, med for kunden ukendte kvalifikationer. Nogle bureauer og foreninger, som servicerer det lidt lavere liggende social- og sundhedssegment, fremhæver at de kun organiserer tolke med mindst et vist uddannelsesniveau, eller alle er ”godkendte” af Rigspolitiet. Reelt er det ofte kun en håndfuld der lever op til det og resten er blandet drops. Som kunde er man på herrens mark.

 

Én mulig løsning ville være et nyt kategoriseringssystem for tolke. Fx 1-5 stjerner, alt efter hvad tolken kan. Det er urealistisk at man på kort sigt kan skaffe tolke på translatør-, eller højere niveau til alle kombinationer. Dem, der kan noget, bør kunne inddrages i dette system, så enhver kan se hvad tolken reelt kan. Hvad han selv, bureauet, eller foreningen mener, kan jo være mere eller mindre oppustet. Tolke der er translatører fører translatørstempel med krone, og tolke der er udnævnt af Rigspolitiet fører en vægt i stemplet. Titlerne er forskellige, men resten er ens. Det er også vigtigt, at der endeligt kommer sprogkombination på. Det skal ikke være muligt at bryste med et stempel for sprog man ikke er godkendt til. Antallet af udfyldte stjerner informerer om hvor meget man kan. Kun én udbyder burde producere stemplerne, så alle bliver lavet efter én skabelon, frem for 27, som det er nu. Ved bestalling tilsendes stemplet med selvfarvende kompakt mekanisme. Rød stempelpude til translatører, blå til dem som er udnævnt af Rigspolitiet. På nettet kan hver på ét fælles portal slå alle tolke op og se hvad de er godkendt til. Fuld transparens. Ved retssager skal man bruge en translatør, hvis der er en. Dem med flest stjerner bør have fortrin. Dermed skabes en motivation til at udvikle ens evner og få flere stjerner. Antallet af stjerner afgør henholdsvis Translatørforeningen / kommissionen og Rigspolitiet.

 

En del af retssikkerheden er adgang til kvalificerede tolke. Klarhed og systematik er vejen frem, ikke lappeløsninger og inkompatible systemer. Danmark er ikke en isoleret ø, men er et åbent og eksportorienteret samfund med mange kontakter på tværs af grænser. Her er det vigtigt, at der er en form for sammenlignelighed mellem vores og andres systemer. Det er nærmest pinligt, at vi ikke end har et offentligt tilgængeligt register over translatører, for ikke at nævne den lukkede tolkeliste hos Rigspolitiet.

-------------

Kort sagt:

Først når man prøver at forklare det danske system til udlændinge, bliver det klart, hvor ulogisk det er. Skal man formulere det kort, har Danmark et dualt system for tolke:

Translatør og tolk – en kandidat i tolkning med koncession, edsvoren.

Polititolk – alle som kan overtale Rigspolitiet, at de kan noget med tolkning og oversættelse, edsvoren.

Mange translatører er også polititolke. Det er et krav, for at komme i betragtning hos de fleste offentlige myndigheder. Egentligt en uforskammethed, da translatører automatisk burde have første prioritet ved valget af tolk. Mælder de sig ikke til listen af mindre kvalificerede, får de ingen offentlige opgaver. Dem på listen føler sig i princippet forpligtet til at påtage sig en opgave. Men man kan jo altid melde, at man ”ikke har kapacitet” ved opgaver man ikke ønsker. Fx afhøringsopgaver hos politiet.

 

Rigspolitiets liste har altså to funktioner:

A.) Hjælpe det offentlige med at finde tolke.

B.) Hjælpe det offentlige med at spare på tolkeudgiften.

 

Det offentlige prioriterer ofte(st) pris højere end retssikkerhed, så de foretrækker de billige og mindre kvalificerede tolke. Så skal man ikke undre sig, at det er svært at rekruttere flere translatører.

_________

Læs også artikler fra/af:

Politiken

Domstolstyrelsen

Retsinformation

Thomas Harder

Folketinget

 

Værd at vide

Slovensk ordbog

Hidtil findes der i papirform kun en parlør, som kan købes her.

Online ordbogen er ikke fejlfri. Til gengæld viser den eksempler på brug af udtrykket.

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovenske specialiteter

Hver region sit køkken. Slovenien er et lille land, men gaber over store regionale forskelle i både landskab og madkultur.

Læs mere…

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub.

Link

 

Nyttige links