Maskine understøttet oversættelse

Maskine understøttet oversættelse

En relativt ny måde at oversætte større mængder tekst effektivt og med et ensartet sprog er maskine understøttet oversættelse. Der er flere forskellige produkter på markedet. I grove træk fungerer de dog på følgende måde:

+Programmet hiver én sætning eller afsnit frem ad gangen

+Programmet tjekker automatisk om den i egen hukommelse har en perfekt, eller næsten perfekt match, altså om lige den sætning allerede er blevet oversat før. Hvis ja, sætter den oversættelsen ind i et vindue og tolken skal bare trykke ”next” hvis han er tilfreds. Er der ikke en brugbar oversættelse i programmets eget lager, benytter den databaser fra nettet; fx EU’s tekster der typisk er oversat til alle EU sprog.

+Oversætteren skal tage stilling til hver enkel sætning og hvis der ikke er noget match, må han selv oversætte sætningen. Oftest skal der ”bare” rettes i teksten og trykkes ”next”.

+Ved at huske alt der allerede er blevet oversat, kommer den samlede oversættelse til at være mere stringent. Mennesker kan jo ikke huske hvordan de oversatte noget 100 sider tidligere. Oversættelse er jo ikke en præcis videnskab.

+Mange programmer tilbyder også ordbøger, skulle oversætteren have brug for en sådan. I praksis bruges i højere og højere grad eksterne databaser.

+Næsten alle programmer har indbygget stavekontrol, så man løbende ser om noget er stavet forkert.

+Mange programmer har også indbygget grammatik, så hele teksten afslutningsvis, eller løbende bliver tjekket for grammatikalske fejl.

+Nyere programmer er så smarte, at de kan hive teksten ud at en opsætning og erstatte den med oversættelsen, uden at dokumentet ændrer udseende. En vis manuel kontrol er fortsat nødvendig, men denne funktion sparer meget tid. Oversætteren kan koncentrere sig om at oversætte, frem for formatering og teknik.

 

 

For en ikke kyndig lyder det som slaraffenland. Nu må oversættelse vel falde dramatisk i pris. Det er så ikke indtrådt. Produktiviteten er dog steget markant og tekster som ellers nok ikke blev oversat grundet mangel på kvalificerede oversættere og ressourcer (penge) bliver nu oversat.

 

Det bør dog fremhæves, at kravene til oversættere ikke er faldet. Tvært imod. Variationen i emner har aldrig været større. Og mængden af teknik tolken skal beherske er steget en del. Set fra en arbejdsgivers perspektiv er det gode tider. Set fra en tolks er der kommet en del mere monotoni og arbejdspres. Nogle mener at oversættere er blevet reduceret fra kulturarbejdere til oversættelsesmaskiner.

 

Hvordan harmonerer denne verden så med beskrivelsen af hvad tolkning og oversættelse reelt går ud på? (Link) Verden er på en stribe områder blevet mere ensrettet, eller man har gennemtvunget ensretningen (EU). Når kulturforskelle ikke er en udfordring, kan man (i det mindste på overfladen) reducere oversættelse til noget der ligner udskiftning af ord og efterfølgende polering med lidt grammatik. Juridisk sprog er sjældent smukt. Stort set alle EU tekster er skrevet i et sådant sprog. Også de ting der vedrører teknik. Mange mener, at ligegyldigt hvilken sprogvariant af en EU tekst man læser, lige grim og ligegyldig er den. Til gengæld kan alle borgere læser (næsten) alle EU tekster på deres eget sprog. En væsentlig forudsætning, men ingen garanti for retssikkerhed. (Link)

 

Kort fortalt: I en verden uden de store kulturforskelle er det muligt hurtigt, effektivt og stringent at oversætte store mængder tekst. Er noget én gang oversat, kan det genbruges igen og igen. Det er smart.

 

Er oversættelseshukommelse (TM) så løsningen på oversættelse af skønlitteratur? Nej! Her har man fortsat med nuancerige fortællinger at gøre, hvor forfatteren gør sig umage med sproget. En hurtig og billig, men vulgær oversættelse ville virke devaluerende på værket.

 

Ikke al litteratur er dog ”højkulturel”. Derfor ser man også et stigende omfang af sjusket oversatte romaner i vores supermarkeder. Må tingene ikke koste noget, bliver det ofte der efter…

 

Maskine understøttet oversættelse er for det meste en fin ting. Vi skal dog være opmærksomme på at det menneskelige fingeraftryk, altså kulturen, ofte er det første offer for effektivisering.

 

 

Værd at vide

Slovensk ordbog

Hidtil findes der i papirform kun en parlør, som kan købes her.

Online ordbogen er ikke fejlfri. Til gengæld viser den eksempler på brug af udtrykket.

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovenske specialiteter

Hver region sit køkken. Slovenien er et lille land, men gaber over store regionale forskelle i både landskab og madkultur. Læs mere…

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links