Om dokumentsikkerhed

Om dokumentsikkerhed

Det er ikke det første man tænker over, når man taler om oversættelser. Tænker man sig om, ved man, at ikke hvilket som helst stykke papir der står oversættelse på, kan bruges fx i kontakt med myndigheder.

 

En autoriseret / berigtiget oversættelse kan ikke alle lave. En sådan er som minimum signeret af tolken med en passende anmærkning. Er det en statsautoriseret translatør og tolk, ser man ligeledes et stempel med kongekrone i.

 

Så vidt er det ret lige til. Hvad med en fotokopi af et sådant dokument? Kan man også bruge det? Her er svaret typisk NEJ. Hvorfor nu det?

Fordi:

+Ved kopieringen kan der have været lavet ændringer i teksten, eller dokumentdele kan være fjernet, eller tilføjet. Ups.

+Måske er det påtegningen, underskriften og stemplet fra en hel anden opgave der klistret sammen. Ved fotokopier har man ingen jordisk chance at vide det.

+Måske er bare stemplet ”lånt” fra nettet. Det originale translatørstempel er typisk i farve. Ved en S/H kopi er det bare noget i sort, som teksten selv.

+Dokumenter der er længere end én side, er typisk hæftet eller syet sammen, så intet kan tilføjes og intet fjernes, uden det er tydeligt. Den sikkerhed forsvinder også ved kopiering.

 

Den ideelle løsning ville se ud som følgende:

1.) Oversættelsen og påtegningen printes på et særligt papir man ikke mare kan købe i hver forretning.

2.) De enkelte sider er hæftet eller syet sammen, så intet kan fjernes eller tilføjes.

3.) Siderne er nummeret og det samlede antal sider er angivet.

4.) Originalen er gengivet på bagsiden, så der ikke hersker tvivl om hvilket dokument der er oversat.

5.) Tolkens bemærkninger til originalen, blanketten, eller indholdet af dokumentet er klart påført efter oversættelsen.

6.) Dokumentet er fra tolkens side udstyret med påtegning, underskrift og evt. farve stempel.

7.) Der anføres hvor mange tegn, mellemrum og ord der er i dokumentet.

8.) Dokumentet er udskrevet på pair i en farve eller tekstur, som ikke end en farvekopimaskine kan gengive.

9.) Papiret indeholder vandmærke som ligeledes er usynligt for kopimaskiner.

10.) Dele af, eller hele teksten printes i en farve, eller raster, som en kopimaskine ikke kan gengive, uden at det er klart, at det er en kopi.

11.) Dokumentet udstyres med et hologram, som ikke kan kopieres.

12.) Alle synlige sikkerhedsforanstaltninger benævnes og beskrives kort, så der ikke hersker tvivl om hvad man skal være opmærksom på.

13.) Som prikken over i’et kan man laminere dokumentet på begge sider, så enhver manipulation er udelukket - eller

14.) Eller (og) udlevere udskriften sammen med et link med tilhørende kodeord med begrænset antal anvendelser, så myndigheden kan sammenligne det fysiske dokument og oversættelse med det tolken står inde for.

 

Hvor mange af disse sikkerhedsforanstaltninger er du vandt til at se? Ikke mange! Vil du selv fortsat gerne tage imod en almindelig fotokopieret oversættelse bestående af løse ark? Nej? Nu ved du så hvorfor myndigheder heller ikke vil.

 

At tænke sikkerhed ind i et dokument tager tid, kræver teknisk udstyr og indsigt.

 

De fleste af os kunne ikke drømme om at acceptere et pas med løse ark hvor teksten er påført i hånd signeret med et utydeligt kartoffelstempel. Hvorfor skulle man så acceptere den slags ved andre, ofte lige så vigtige dokumenter?

 

Passet er blevet lidt dyrere, men til gengæld kan det ikke forfalskes i hvert baglokale. En tilsvarende procentuel forhøjelse kan tolkeverdenen ikke tillade sig. Vær glad for det.

 

Læs også artiklerne Pris på god tolkning og Konkurrence og pris.

_________

 

Sikkerhed er ikke en absolut ting. Intet er 100% sikkert. Man kan dog gøre en del for at skabe en høj grad af sikkerhed. Én sikkerhedsforanstaltning gør det ikke alene. Man kan dog implementere et passende antal sikkerhedsforanstaltninger, så man tager højde for det miljø dokumentet skal bruges i. Ét af aspekterne er dokumentets betydning og anvendelighed. Et meget vigtigt dokument som skal håndteres i et varieret miljø, eller af ukendte, bør man sikre bedre end et relativt uvigtigt dokument, hvor kun den retmæssige indehaver kan have glæde af det.

 

Et eksempel på dårlig og dermed uhensigtsmæssig dokumentsikkerhed er et dansk indfødsretsbevis i S/H, trykt i alm. laserprinter på almindeligt hvidt papir og opsat i Word. Mange danske eksamensbeviser opleves i udlandet som hjemmebrygget. Et vigtigt dokument bør afspejle at det er vigtigt. Udsmykning og sikkerhed, som går hånd i hånd, er en del af ”passende foranstaltninger”.

 

Værd at vide

Slovensk ordbog

Hidtil findes der i papirform kun en parlør, som kan købes her.

Online ordbogen er ikke fejlfri. Til gengæld viser den eksempler på brug af udtrykket.

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovenske specialiteter

Hver region sit køkken. Slovenien er et lille land, men gaber over store regionale forskelle i både landskab og madkultur. Læs mere…

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links