Slovenien ultimo 2014

Slovenien ultimo 2014

 

 

Slovenien i Europa

 

Hvad sker der disse dage i Slovenien, det tidligere mønsterland?

 

1.) Ny regering

Jura professoren Miro Cerar har stiftet et nyt parti ved navn Miro Cerars Parti. Det vandt stort ved parlamentsvalget og har dannet ny regering med bl.a. Pensionistpartiet, som er en genganger. De første ministre er udvekslet pga. uheldige disponeringer i fortiden. Selve regeringschefen er et ubeskrevet blad. Han virker ung, dannet og ubelastet. Han arver dog et land med mange problemer. Økonomi, korruption, stigende fattigdom og ulighed, tabt international konkurrenceevne.

Slovenerne fokuserer meget på enkeltpersoner i den politiske arena. Har en politiker tilstrækkeligt med goodwill, kan vedkommende danne sit eget parti og har gode chancer for at blive accepteret af vælgerne. Programmet er nærmest underordnet. Måske er det også et tegne på at mange stemmer væk fra det der er i håb om at få en bedre løsning. Partiernes omvæltning gør det svært at forudsige udviklingen og svært at se hvad det er for en politik der reelt føres. Noget der eller burde være en grundforudsætning for demokrati. Lidt som ordentligt varedeklaration og prisskiltning ved indkøb.

 

2.) Farce om et parlamentarisk mandat

Den tidligere regeringschef fra Janez Janša, som er dømt til 2 års fængsel pga. korruption, er blevet genvalgt til parlamentet og vil gerne udskifte sin fængselscelle med et lidt behageligere ophold i parlamentet. Parlamentet har dog frakendt hans mandat, som det ville have sket i Danmark. Nu kører der en sag ved Forfatningsdomstolen. Man ved ikke om de skal grine eller græde.

 

3.) Marionet-pigen kæmper for sin overlevelse

Den nu ligeledes tidligere regeringschef Alenka Bratušek, dannede i sidste øjeblik før valget sit eget parti Valgforbundet Alenka Bratušek. Forinden var hun blevet afsat som formand i eget parti, som udløste nyvalg. Hendes karriere menes at være opbygget på rollen som overborgmesteren i Ljubljanas marionet, da vedkommende ikke havde held med at blive regeringschef, da en potentiel koalitionspartner ikke ville samarbejde med ham, men gerne med hans parti. Også dette parti var et parti opbygget omkring én person. Da støtten fra den reelle leder i partiet sluttede, var Alenka Bratušek færdig som partileder og regeringschef. Det tidligere parti skrumpede ligeledes meget ved valget.

Som en politisk pudsighed troede en detroniserede marionet at kunne stå på egne ben ved at danne sit eget parti lige før valget. Det gennemskuede vælgerne og sagte ”nej tak”. Qua et lidt tungt politisk system ved dannelsen af en ny regering fik Alenka Bratušek tid til at finde sig en ny trone at sætte sig på, nu når folket ikke orkede hende. Som afgående regeringschef udpegede hun sig selv som kandidat til EU kommissær. Hun blev tilbudt posten som næstformand i EU Kommissionen med ansvar for energi. Ved høringen i EU Parlamentet, som i praksis fungerer som i hendes hjemmeland, kom lidt for mange skeletter ud af skabet, mens huns selv nærmest mundlam gentog præfabrikerede svar. Damen uden folkeligt mandat blev skrottet af EU Parlamentet. Hjemme er Kommissionen mod korruption begyndt at undersøge om hun ikke misbrugte sin magt ved at sende sig selv til Bryssel.

Russerne ville sikkert gerne have haft Alenka Bratušek som energikommissær, så de kan får bygget deres South Stream pipeline og dermed sikre sig gode gas indtægter fremover. Slovenien har traditionelt gode relationer til Rusland.

 

4.) Skandalen med kulkraftværket i Šoštanj fortsætter

At alle forretninger i Slovenien er forbundet med bestikkelse er intet nyt. Disse dage er det dog ved at blive klart for offentligheden hvor dyrt den slags kan blive for skatteborgerne. Et kulkraftværk skulle udbygges og bruge kul fra en lokal kulmine. Kulminen giver underskud og kul er en miljømæssig dårlig løsning. Alligevel endte man over flere omgang at bestille et dobbelt så stort forbrændingsværk til el produktion som ser ud til at være blevet ca. ½ milliard euro for dyr. I løbet af processen, som ligner en farce, er staten endt med at kautionere for det ligeledes statslige selskab der driver værket. Alt tyder på at man får både dyr og beskidt strøm ud af det. Hvordan kunne det ske? Her bliver det interessant. Hovedleverandøren Alström ser ud til at have betalt rigeligt med bestikkelse, så processen blev så uoverskuelig som mulig. På nuværende er det umuligt at sige hvor mange der er blevet smurt og hvor mange led er involveret. Selvom man en dag skulle finde de skyldige, kommer skatteborgerne og miljøet nok til at stå med en lang næse og for lov at betale gildet.

 

5.) Færdigbygget tunnel kan ikke åbnes

Ved den slovenske adriaterhavskyst er man ved at bygge en motortrafikvej langs kysten i retning af den kroatiske grænse. Kroatien har bygget en motorvej til grænsen. For en gangskyld er byggeriet af en dyr tunnel færdig til tiden, men den bliver ikke åbnet for trafik, selvom der er et stort behov for en trafikal aflastning af de eksisterende veje. Hvorfor? En virksomhed som ikke blev valgt ved en licitationsrunde, har klaget. Nu kan de sidst småting som elinstallationer og kontrol ikke gennemføres. Nationaløkonomisk er den slags licitationskaos en katastrofe. Det er dog mere reglen end undtagelsen. Det er helt normalt at licitationer må gentages igen og igen. I mellemtiden stiger prisen og borgerne venter i årevis på fx en omfartsvej i Škofja Loka.

 

6.) Udsalg af arvesølvet

Da Slovenien valgte at løsrive sig fra Jugoslavien, var det entydigt det rigeste område. Mange mente at landet ville få en forrygende fremtid. I dag, godt 20 år senere, ser tingene dog ikke så lyserødt ud. Slovenien blev ikke et nyt Svejts. Det har de fleste længst affundet sig med. Det næsten gældfrie land er i dag dybt forgældet og der er ingen udsigt til bedring. Det der skulle danne grundlag for socialstaten, d.v.s. bl.a. fremtidige pensioner, er ved at smuldre til ingenting. Flere og flere dele af arvesølvet er ved at blive opkøbt af udenlandske konkurrenter efter man har kørt virksomhederne i sænk, eller prøvet at score en hurtig skilling ved at sælge virksomhederne til udlandet. Der er ikke meget tilovers. Det sidste eksempel er Lufthavnen i Ljubljana. Disse dage kan man i medierne læse hvilke planer Fraport (selskabet der driver lufthavnen i Frankfurt) har med lufthavnen. Bankerne, som aldrig nåede at blive rigtigt privatiseret, er lige blevet reddet af staten. Regningen kommer skatteborgerne til at betale. Tilsyneladende har man i det nye Slovenien vendt de tidligere socialistiske tanker på hovedet. I dag er mottoet: Privatiser profitten og nationaliser alle tab.

 

Værd at vide

Slovensk krystalglas

Elegant traditionel, skandinavisk eller en kombination af begge, i topkvalitet. Link

 

Slovenske specialiteter

Link

 

Køb af slovenske madvarer

Link

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links