Ligestilling 2015

Slovenien får ægteskabsligestilling

 

Ligestilling og tolerance tager tid

 

En afgørelse fra den slovenske Forfatningsdomstol ligger til grund for et lovforslag om ligestilling af ægteskaber, så ægteskaber mellem homoseksuelle bliver ligestillet med klassiske ægteskaber. Parlamentet vedtog det den 3. marts 2015. Begrundelsen var, at den slovenske grundlov ikke tillader forskelsbehandling på baggrund af bl.a. seksuel orientering. Derfor pålagte domstolen regeringen at rette op på fejlen. Regeringen, som ledes af en juraprofessor, havde i forvejen et lignende, men mindre vidtgående forslag i sit program.

 

Lige efter selvstændigheden, et lille kvart århundrede siden, var der medlemmer af parlamentet der slet ikke ville tage ordene bøsse og lesbisk i munden, i dag debatteres der sagligt og civiliseret, så det er en positiv udvikling. Som i Danmark, da registreret partnerskab, en discount udgave af et ægteskab for homoseksuelle, blev indført 1989, var mange meget skeptiske om disse ”mærkelige folk” var egnede som forældre. Der gik lang tid før adoption blev tilladt for homoseksuelle og før de fleste ikke ser det som noget særligt at et barn har 2 mødre, eller 2 fædre.

 

Slovenerne startede debatten om seksuelle minoriteter noget senere end Danmark og havde forinden i årtier holdt emnet på en lav profil, da man i daværende Jugoslavien var alt andet end enige på dette område. I Serbien var homoseksualitet forbudt og i Slovenien tilladt. Den katolske kirke, som går meget op i klassiske familieforhold, har været med til at problematisere debatten og skabe splittelse i Slovenien og nabolandet Kroatien. At en domstol simpelthen pålagte regeringen at afskaffe forskelsbehandlingen, kan ses som en elegant løsning, som er mere acceptabel, end hvis midter- og venstrepartierne kom med et forslag. Nu er det mere upolitisk. Det betyder dog ikke, at den katolske højrefløjl ikke vil prøve at sabotere projektet med en underskriftsindsamling, som kan udløse en folkeafstemning om emnet. Det er dog ikke givet, at en folkeafstemning vil blive tilladt om rettigheder som allerede er garanterede i grundloven. Det vil dog ikke være nogen hinder for en yderligere politisering af emnet.

 

Alt tyder på at Slovenien får en ligestilling af alle ægteskaber. Enten i den nuværende udgave, eller en minimalt ændret en. Det er en flot udvikling i forhold til længere sydpå i det tidligere Jugoslavien, hvor vold mod bøsser og lesbiske fortsat er på dagordenen. Det der er på vej er et borgerligt ægteskab, ikke et kirkeligt. Som her hjemme, har kirken sin egen dynamik og den katolske kirke er kendt for sit problematiske forhold til homoseksuelle. Den nye pave har godt nok talt om inklusion af homoseksuelle, men er stødt på stærk modstand indenfor kirken og i konservative katolske kredse. Et katolsk kirkeligt ægteskab mellem 2 af samme køn har derfor lange udsigter. I Slovenien er kirke og stat adskilt, så man bliver gift 2 gange, hvis man er troende og heteroseksuel. Bøsser og lesbiske må nøjes med en tur på rådhuset, hvor det er statens regler der gælder.

Værd at vide

Slovensk krystalglas

Elegant traditionel, skandinavisk eller en kombination af begge, i topkvalitet. Link

 

Slovenske specialiteter

Link

 

Køb af slovenske madvarer

Link

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links