Slovenien 2013

Situationen i Slovenien ultimo 2013

 

 

Slovenien i Europa

Har du læst Frede Mortensens bog og Slovenien fra 2008, vil du have fået et lyserødt billede af et land, som i det mindste da på overfladen så rimeligt godt ud i forhold til mange andre tidligere socialistiske lande som har valgt at integrere sig mod vest.

I dag, november 2013, understøtter også billedet på overfladen de tidligere kritiske stemmers mindre favorable skildring af Slovenien. Disse dage undrer slovenerne og det internationale samfund sig om det vil lykkedes slovenerne selv at redde de slovenske banker.

 

For at en dansker bedre kan forstå situationen, bør man skrue tiden 2-3 årtier tilbage. Da var slovenske banker, særligt Ljubljanska banka vigtige aktører i den jugoslaviske og den slovenske økonomi. Virksomhederne var statslige. Det var bankerne også. Den styrende kraft var kommunisterne og de folk der var tæt på dem. Statslige selskaber blev i lange perioder holdt kunstigt i live med kreditter fra de ligeledes statslige banker. Efter selvstændigheden blev nogle virksomheder privatiseret. Dog ikke bankerne. For at bevare den sociale ro og hjælpe venner, som nu var blevet virksomhedsejere fortsatte de statslige banker med at give dårligt sikrede lån. Der opstod en lille gruppe af superrige, som slovenerne kalder tajkuner. Over årene kunne ikke end bankernes skjulesteder for dårlige lån, statens kapitaltilskud og venlige ord dække over, at de store statslige banker var mere end rådne. Det har de været længe. Allerede før selvstændigheden var det galt. Der var der ikke nogen transparens, så meget kunne skjules. Den økonomiske krise og EU’s skærpede bankregler gør nu, at ligene er ved at vælte ud af den slovenske banksektor.

 

En anden faktor som har ført til mere synlighed vedrørende korruption og anden økonomisk kriminalitet er den ret nyligt indførte oprydningspolitik. Tajkunerne er pludseligt ikke længere indirekte ved magten, men fremstår mere og mere som grådige kriminelle, som har beriget sig med ulovlige metoder. En ny myndighed mod korruption og økonomisk kriminalitet arbejder uden fløjlshandsker. Nu er alle, små som store, ved at blive lige for loven. Heller ikke den tidligere regeringschef Janša er blevet skånet. Det er et godt tegn. Der er dog masser af oprydning foruden. Erhvervslivet, politik og myndigheder er fortsat alt andet end ”rene”. Alle ved hvor svært man i Italien har det med at bekæmpe mafiaen. Den er integreret overalt. I Slovenien har man det heller ikke nemt. Som hos Italienerne bliver man nød til at gå efter pengene. Kan folk ikke forklare hvor deres rigdom stammer fra, skal den kunne konfiskeres. Her er Slovenien først ved at indføre passende lovgivning.

 

Det er dog ikke kun storkapitalen der har brodne kar, også blandt almindelige borgere er der udfordringer. Dette ses tydeligt ved en skandale med falske kørekort, hvor alle blev smurt. Skandalen fortsætter med falske lægeattester. Formentligt er det kun toppen af isbjerget.

 

Ser man lidt overordnet på udviklingen, kan man se, at der er sket en del graverende fejl de sidst 2-3 årtier:

> Banksektoren blev aldrig renset ved selvstændigheden. En bankmand var ellers længe regeringschef og senere præsident. En af hans venner forvaltede de dårlige lån i New York. Samme blev denne statens ”skraldemand” for sager vedrørende oprydningen af resterne af det tidlige Jugoslavien. Lidt efter blev han pludseligt ambassadør. Der er mange måder at lukke munden på folk og holde ligene i bankerne gemt.

> Efter selvstændigheden foregik en vild privatisering som gjorde få ufatteligt rige og samtidigt staten og pensionsfondene fattige.

> Man ”glemte” at rydde ordentligt op i retssystemet hvor domstolene var alt andet end uafhængige.

> Den katolske kirke betjente sig uhæmmet og lokkede store landejendomme ud af staten, som blev, eller ikke blev nationaliseret efter anden verdenskrig. Som tak begyndte den at blande sig i politik, skolevæsen, medier og spekulere i stor stil. Fornyeligt måtte 2 biskopper træde tilbage efter deres investeringsfonde kollapsede og efterlod noget der ligner et 1 milliard euro stort hul.

Hvem styrer hvem?

> Allerede før selvstændigheden var landets offentlige sektor yderst ineffektiv. Det er kun blevet betydeligt værre. En kombinationen af inkompetence gemt bag fine akademiske titler og usaglige ansættelsesprocedurer. Dertil kommer en altdominerende corporate ånd der fokuserer på at sikre den enkelte ansatte og cheferne deres gode stillinger, frem for at sikre effektivt arbejde til fordel for borgerne. Det er vist en arvelig syge. Dem der kritiserer den slags, ville gøre det samme det øjeblik de blev en del af systemet. En medicin mod dette, er ikke opfundet endnu.

 

(Billedet afspejler nogle folkelige overvejelser. Borgmester Janković kan styrte regeringschefen Bratušek. Og hendes myndigheder undersøger ham og hans familie for økonomisk kriminalitet. Hvem styrer hvem?)

 

Det politiske system afspejler alle de problemer nye demokratier oplever. Hvor vi i Danmark langsomt er ved at komme i en post-parti fase, hvor partier ikke længere spiller samme rolle, da løsninger af samfundets problemer skal søges på tværs af de etablerede partier, har slovenerne ikke helt vænnet sig til politiske partier, men fokuserer mest på lederen og ”hans” parti. Stifter han et nyt, følger de fleste vælgere med. På det sidste har Slovenien oplevet nogle markante reinkarnationer blandt partier. Den nuværende regeringsleder Bratušek, som har tætte forbindelser til bankverdenen, lever på nåde af en formentligt korrupt overborgmester af hovedstaden Ljubljana som truer med at overtage hendes post i partiet og regeringen. En reel oprydning i det korrupte erhvervsliv er tilsvarende svært, hvis overhovedet muligt.

 

Tiden vil vise, om de store fisk reelt bliver stillet til regnskab og må aflevere deres formue, eller det bare er små fisk som lægen der udsteder en opportun lægeattest, eventuelt mod en skilling. For tiden er medierne gået på heksejagt. Korruption overalt, er indtrykket. Billedet kan hurtigt blive så grumset, at de store atter slipper. Dertil kommer, at domstolene er håbløst overbebyrdede og helle retssystemet ret ineffektivt. Som herhjemme.

 

Det skal også siges, at Slovenien på mange måder har klaret sig godt de sidste 20 år. Man har formået at lave en blid overgang til markedsøkonomi og undgået alt for store sociale omvæltninger. Landet er ikke lige så splittet som de sydlige naboer og der er sket en synlig opdatering af dele af infrastrukturen.

 

Det samlede billede af Slovenien man får i dag er, at ligene vælter ud af bankbokse og kældrene. Det ser ud som om man på nogle områder reelt prøver at rydde op. Vi har dog fortsat til gode at se, at ulovligt erhvervede formuer konfiskeres og skyldige kommer bag tremmer. De store banker er fortsat ikke privatiseret og før de bliver ordentligt saneret, er der nok ingen der vil røre ved dem. De virksomheder som ikke kan overleve, må dø. Intet samfund har råd til at holde kunstigt liv i et stort antal selskaber. Det er den tand der skal trækkes, før landet på længere sigt kan udvikle sig på en sund måde. Det tidligere Jugoslavien gik ned ved bl.a. at holde liv i usunde virksomheder. Mange af dem, der i sin tid var med til at sminke det jugoslaviske bank lig, har fortsat stor indflydelse, så udfaldet af de nuværende bestræbelser er alt andet end givet.

 

Slovenien er dog fortsat en attraktiv turistdestination og mange nyere små og mellemstore virksomheder er fulde af potentiale. Ikke længere bare som bro til resten af det tidligere Jugoslavien, men som partnere på verdensmarkederne. Mange ideer og nyskabende produkter venter på partnere med enten kapital, eller adgang til nye markeder. Det er her Sloveniens fremtid ligger.

 

Karikaturtegningerne skildrer ikke nødvendigvis de rette bagmænd og marionetter, men skildrer en generel problematik med manglende transparens, manglende demokratisk kultur, sorte penges magt og et offentligt system gennemsyret af alt dette.

 

I vores del af verden kender vi den slags fra Island, og nogle år forinden på Færøerne. Små samfund, alle kender alle, man er venner, eller i familie med hinanden og reel uafhængig kontrol er næsten umulig. I gode tider ser alle bort og prøver at rage så meget til sig som muligt. I krisetider søger man syndebukke og kan eventuelt enes om at det er de andres skyld. Det store udland er skurken!

 

Et mønstereksempel på et komplet råddent system ser vi i Grækenland. Slovenerne følger nøje med og er ved at være klar over, at de kan være de næste som for besøg af Troikaen (IMF, EU-kommissionen, ECB). Den slags er ikke sjovt og intet er dem helligt. Længe har man håbet på at undgå det scenarie. Kun tiden vil vise om Slovenien slipper med et blåt øje, eller bliver strippet for den sidste værdighed.

 

Reelt er disse lande længst konkurs, ingen vil dog indse det. Jo længere der går med fiksfakserier, desto dyrere og smertefuldere bliver kuren. Slovenien har været igennem et lignende forløb. Dengang som en del af Jugoslavien. Med Titos død døde også enheden og håbet. Inflationen viste sig ikke at være noget godt værktøj. Med økonomiens kollaps faldt også landet fra hinanden. Krige og menneskelige lidelser blev resultatet. Denne gang er det dog ”kun” værdigheden og levestandarden der skal justeres på.

 

 

Værd at vide

Slovensk krystalglas

Elegant traditionel, skandinavisk eller en kombination af begge, i topkvalitet. Link

 

Slovenske specialiteter

Link

 

Køb af slovenske madvarer

Link

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links