Slovenien, drømme og realitet

Slovenien, drømme og realitet

 

 

Sloveniens bristede drømme

En skildring af paralleller mellem landets skæbne og skæbnen for deres nationalarkitekt Plečniks hovedværk, Frihedens Katedral.

 

Landets udvikling som selvstændig stat startede allerede tidligere i form af et inkubator ophold efter 1. verdenskrig, som en del af Kongeriget af Serber, Kroater og Slovener, som senere kom til at heder Jugoslavien. Her havde man en vis lokal autonomi fra Beograd. Efter 2. verdenskrig blev de fleste slovenske områder samlet under navnet Slovenien, som en del af det socialistiske, føderative Jugoslavien. Nu med egen grundlov, parlament og regering. Nu havde man brug for en passende bygning. Landdagshuset for hertugdømmet Krain fra Østrig-Ungarns tid, ville man ikke bruge.

 

Nyt slovensk parlament

Den eneste reelt kendte slovenske arkitekt, Jože Plečnik, havde tegnet en parlamentsbygning, som han kaldte Frihedens Katedral. En flot monumental bygning, som man kort efter anden verdenskrig ikke havde råd til at realisere. Det blev til en kastreret, halv så stor efterligning, uden det markante tårn. I dag undskylder man overfor arkitekten ved at placere just dette ikke realiserede projekt på Sloveniens 10 eurocent mønter.

 

Man kunne vælge at sige, at den slags jo sker i arkitektverdenen. Selv de bedste arkitekter oplever, at langt over halvdelen af deres projekter ikke bliver til noget. Ofte indser man kvaliteterne i udkastet først når det er for sent. Efter arkitektens død, eller efter grundstykket er optaget med noget andet.

I Slovenien er der dog yderligere dimension i det flotte parlamentsprojekt. Som navnet antyder, skal tårnet symbolisere, at det er folkets hus der har forbindelsen til de øvre magter, ikke kirken. Den indre trappe minder lidt om det Lieberkind realiserede i renoveringen af det tyske parlament i Berlin. Folket kan i et transparent rum over forsamlingen overvåge parlamentets arbejde.

 

Hvor er så forbindelsen til dagens situation i Slovenien? Før løsrivelsen regnede man med at blive det nye Schweiz. Rigt, stabilt og velfungerende. Væk med de barbariske og fattige sydlige dele af Jugoslavien, så skulle resten nok komme af sig selv. Realiteten så og ser dog noget anderledes ud. Man arvede en reelt bankerot økonomi, hvor problemerne med forgældede og tabsgivende virksomheder blev gemt væk i statslige banker. Som hos Grækerne, på et tidspunkt kan man ikke gemme flere dårlige gældsposter, ikke end i den vigtigste banks filial i New York. Her i slutningen af 2013 er det klart, at banksystemet reelt er bankerot og mangler 4,7 milliarder euro, for at komme på fode igen. Det er bare begyndelsen på den længe tiltrængte reform af landets økonomi.

 

Sloveniens parlament

Det er nu ikke kun økonomien der er alvorlig syg. Hele samfundet er gennemsyret af korruption, inkompetence og konceptet om at man bare skal betjene sig, de andre betaler. Nu kommer så regningen. Både økonomisk og moralsk. Den forrige, borgerlige regeringschef Janša blev tvunget til at træde tilbage på grund af korruption. Han blev siden også dømt for det. Den nuværende midt-venstre regering har også sine udfordringer med korruption. Den stærke antikorruptions myndigheds ledelse, som fik den tidligere regering til at gå, og egentligt havde masser af arbejde foran sig de næste årtier, er desværre kollektivt trådt tilbage. I protest mod manglende støtte og stærk og hyppig politisering af dets arbejde. Noget den mente umuliggjorde dets arbejde. Myndigheden findes fortsat, dets skæbne, og dermed Sloveniens, er dog mere uvis end nogensinde.

 

Idealerne og drømmene fra før selvstændigheden, som så flot blev gengivet i Plečniks planer for det nye parlament, er længst bristet. I dag er det ikke Schweiz man sammenligner sig med. Nu håber man at man ikke lider det samme skæbne som Grækenland med en udenlandsk Trojka som reelt sætter landet under administration og forordner en hestekur uden lige. Hvad moral, korruption og statens manglende funktionsevne angår, håber man ikke at havne på niveau med Albanien. Ikke noget særligt flot resultat. Det var lige den slags lande man ville væk fra, da man udråbte sin selvstændighed.

Samfundet, de politiske partier og parlamentets arbejde mangler koordinations evne, et reelt fællesprojekt for fremtiden og en standard for moral og etik. I dag hersker splittelse og handlingslammelse. Der mangler, lige som i parlamentsbygningen, en kontakt til de højere magter. Dermed ikke ment den stærke og ligeledes korrupte katolske kirke i landet. Der mangler en kontakt til det rene, det folkelige og en fælles drøm. Det som tårnet skulle skabe kontakt med.

 

I små samfund og samfund gennemsyret af korruption er det meget svært selv at hive sig ud af miseren. Som stabiliseringen af Færøerne og Island, skulle der en eller flere udefra stående til, der kunne skære igennem og på ingen måde var filtet ind i de lokale skikker. Falsk national stolthed og den generelle handlingslammelse vil nok sørge for, at bylden ikke bliver fjernet med et fremmet sværd. Hvem der reelt får en fordel af det, kan man selv regne ud…

 

Begge smukke projekter, det nye Schweiz og Plečniks Frihedens Katedral bliver nok aldrig til noget. Lidt trist.

 

Ingen kender dog fremtiden! Kun få forudså Murens fald, så måske er der fortsat håb.

 

 

Værd at vide

Slovensk krystalglas

Elegant traditionel, skandinavisk eller en kombination af begge, i topkvalitet. Link

 

Slovenske specialiteter

Link

 

Køb af slovenske madvarer

Link

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links