Slovensk krystalglas - Rogaška

Slovensk krystalglas

Kunsten at håndpuste blyglas (krystalglas) og derefter håndslibe det, er århundreder gammel. Det fleste kender bøhmsk glas. Nogle århundrede beskyttede man sine produktionshemmeligheder i Europa. Bøhmen sine, Murano (Venedig) sine, og Meißen (porcelæn) sine. I dag kan alt dette slås op på nettet, eller læses i fagbøger.

 

Nu er er det ikke længere kemien der fortryller, men andre ting. Godt håndværk, godt design, god markedsføring.

 

Det tager en del år før en glaspuster kan lave de mere avancerede produkter. Tilsvarende tager det flere år før en glassliber kan lave de komplekse ting markedet for fine og dyre produkter efterspørger. Simpelt, nærmest maskinpustet blyglas med et par lige slibe streger på, vil ingen have. Det har efter Murens fald ført til undergangen af en stribe ellers godt kørende glasfabrikker i Østeuropa. Lige fra det tidligere DDR, Tjekkiet, til Slovenien. Det er ikke det samme som at hele branchen er død. Tvært imod. De virksomheder som har formået at komme væk fra kun at satse på kedelige og billige varer, har overlevet. Det simple og billige segment kommer i dag fra Kina.

 

Vi dansker mener ofte at have patent på godt design. Er vi lidt ærlige, må vi indse, at godt design ikke kun kommer fra Danmark. Stilretningerne kan dog variere en del fra land til land. Det simple og elegante formsprog har spredt sig som ringe i vandet.

 

Den slovenske krystalglas producent Rogaška, som mestrer de mest avancerede og arbejdsintensive processer, har formået også at servicere et nyt segment; dem der ønsker håndlavet ”skandinavisk” design i højeste kvalitet. Som Royal Copenhagen, har Rogaška også oplevet, at markedet for deres kerneprodukter gik i opløsning. En større virksomhed kan ikke leve af kun at lave ”bestemødrestykker”. De to selskaber har måttet at genopfinde sig selv for at få en overlevelseschance.

 

Køber du i dag elegante danskdesignede håndlavede glasprodukter på Bornholm, vil du opdage, at mange af dem er produceret i Slovenien. Kigger du på Rogaška’s nye serier, vil du se, at noget er blevet hængende. Dansk inspiration og slovensk håndværk. En vidunderlig kombination.

 

De produkter Rogaška producerer, er fortsat i kategorien luksus, bedre gaveartikler og langtidsholdbare goder. I dag er det værd at vælge mellem 3 kategorier:

- traditionelle krystalglasprodukter i det øvre segment

- moderne, nærmest skandinavisk glaskunst og

- produkter der forener noget af begge verdener.

 

Det er svært at formidle krystalglas og moderne glaskunst med ord og billeder. Det skal opleves og føles i hånden.

Skal du til Slovenien, så gå ikke glip af Rogaška. De har flere fine forretninger i Ljubljana området og man kan se hele paletten af produkter i deres fabriksbutik i byen Rogaška Slatina. Man kan også besøge fabrikken og opleve kunsthåndværk på nært hold. Link

(Der er pt. ingen danske importører af Rogaška produkter.)

Værd at vide

Slovensk ordbog

Hidtil findes der kun en parlør, som kan købes her.

 

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Slovenske specialiteter

Hver region sit køkken. Slovenien er et lille land, men gaber over store regionale forskelle i både landskab og madkultur. Læs mere…

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links