Slovenske specialiteter

Slovenske specialiteter

Kremšnite (tysk:Cremeschnitten)

 

Er en type dessert snitte som består af et underlag og et over lag af tyndt laget bagt dej (minder om butterdej) og immelem de to lag er der et tykt lag gul creme. Oftest er der ovenpå de tykke gule lag også et tyndt lag hvis creme / flødeskum.

Snitterne findes også i en variant med et betydeligt støre og dominerende lag af hvis creme. De kaldes šaumšnita (tysk: Schauschnitte).

Begge varianter får allerøverst et godt lag flormelis.

 

De kendteste cremesnitter er dem fra byen Bled. En idyllisk by i den nordvestlige del af Slovenien. De indfødte som er på udflugt til byen, mener man ikke rigtigt har været der før man har fået sig en af de lokale cremesnitter.

Potica (italiensk: putizza)

 

Er en dessert af dej og fyld, som slovenerne opfatter som noget specielt slovensk. Som så ofte i grænseregioner med udveksling af ideer og madvaner, så forekommer denne kageform i forskellige variationer også i Italien, Ungarn, Kroatien, Bosnien osv. Det bliver kagen ikke dårligere af.

Den mest almindelige form for potica er en med hakkede valnødder. Skal den være god, bør man ikke spare på nødderne. Nogle foretrækker at have rosiner i, andre ikke. Rosinerne bliver lagt i blød, oftest rom.

Potica forekommer dog også med birkes, eller i en ikke sød udgave spæk (špehovka) eller med fersk estragon (pehtranovka).

Nogle delikatesser og bagerikæder sælger færdig potica. Ellers er det noget man laver hjemme. Hver bedstemor har sin opskrift. En god potica skal være saftig og have godt med nøder.

 

Štruklji (engelsk: dumplings)

 

Det nærmeste vi på dansk kommer, er nok noget i retning af kogte fyldte dej lommer. I Slovenien forekommer de i forskellige varianter. Ofte som en sød ret med fyld af fx hakkede nøder. Særligt slovensk er varianten hvor dejen er af boghvede. De heder så ajdovi štruklji. I Slovenien er man ret glad for boghvede. Det er vist kun japaner der spiser tilsvarende mængder boghvede per indbygger.

På billedet ses at man har rullet dejen ud, puttet fyld på, rullet det sammen til en pølse og kogt (eller dampet) det i et tekstil net, hældt smeltet smør og rasp eller andet fedt på og til sidst skåret det i skiver.

 

 

 

Prekmurska gibanica (bagt æblekage i mange lag)

 

Kagen stammer fra det nordøstlige hjørne af Slovenien med en blandet slovensk og ungarsk befolkning. I al sin enkelthed består kagen af skiftende lag af butterdej, rævene æbler med kanel og rosiner i, kvark med sukker og vanilje, malet birkes med vanilje og kanel, hakkede valnødder. Kagen bages og drysses med flormelis og skæres i tern. Kan spises lun eller afkølet. Den ligger tungt i maven, men er absolut værd at prøve. Det er kongen blandt æblekager.

 

Ajdovi žganci (boghvede boller)

 

Der er ikke rigtigt noget godt moderne dansk utryk for dette boghvede produkt. Konsistensen svampet og porøs. Slovenerne spiser disse ”boller” ofte sammen med Karl Johan eller blandet svampesuppe. De passer dog også til grønsagssupper. For dansker lidt specielt, kan slovenerne også lide at spise bollerne sammen med en flydende form for cremefraiche. Boghvedeprodukter bør opleves, ellers får man ikke fornemmelsen for dem.

 

Kranjska klobasa (opkaldt efter regionen / byen Kranj)

 

Det er en egns pølse med grovhakket kød, spæk, hvidløg og krydderier. Slovenerne er så stolte af den som danskerne af deres røde pølser. Pølsen er i EU tilsvarende beskyttet som et egns produkt, dog producerer de dem i hele Slovenien. Pølsen er lidt fed og kraftig i det, så surkål eller syrnede majroer passer fint til. Ellers serveres den kogt, ristet, eller grillet med stærk sennep og friskrevet peberrod.

 

Kisla repa (syrnede majroer)

 

De fleste kender surkål, eller Sauerkraut. Bruger man i stedet for kål roer, får man udseendemæssigt et lignende, ligeledes langtidsholdbart produkt, men med en anden, friskere smag. Én af måderne at tilberede det på er sammen med bønner. Mange tilføjer flæsk, pølser eller skinke, så retten får mere smag. Som surkål passer det fint til fx kranjska klobasa og skinke. Herhjemme kan det være en udfordring at finde en forhandler af syrnede majroer på glas eller i spand. I Slovenien sælges det også på grøntmarkedet ud af store tønder.

 

Kislo zelje (surkål)

 

Surkål var i gamle dage en måde at få årets høst til at holde længere. I dag er surkål og syrnede majroer ikke længere den fattige bondes kost, men hvermandskort og opfattes som både sundt og godt. Der er mange opskrifter. Typisk involverer det kogning. Surkål passer godt til lidt fede kødretter som skinker og kranjska klobasa. Surkål er udbredt i mange lande. Danskerne kender det nok bedst fra Sydtyskland og Østrig. Også her mærker man, at mad ikke kender grænser.

 

Ajdov kruh (boghvedebrød)

 

Dette brød kan have en lignende funktion som valnøddebrød i Danmark. Et brød vi køber, når vi vil være lidt ekstra gode ved os selv. Et boghvedebrød af ikke blandet mel er mørkt og kompakt. Slovenerne putter af og til også hele valnøddekærner i. Den ægte vare har en dejlig umiskendelig duft og er en anelse sød i det. Et tyndt lag smør på, og nydelsen er perfekt. Lidt som ål og tyttebær i Danmark, som tidligere var fattigmandskost, er boghvedebrød blevet fint og sælges kun i bedre bagerforretninger og delikatesser.

 

Kraški pršut (slovensk Parma skinke fra Kras området)

 

Hvem kender ikke Parma skinke (italiensk: prosciutto) eller Serano skinke, den spanske variant af samme. Tørrede grise baglår. Slovenerne har så deres ”egen” variant. Italienerne har det med at afslutte tørringen for hurtigt, så den unikke smag og konsistens ikke når at opstå. Området hvor slovenerne producerer deres Parma skinker er et tørt og forblæst område. Perfekt til formålet. Og skinkerne får den tid det tager. De er meget stolte af deres skinker. Lige som italienerne og spaniolerne. Ironisk nok taler mange af grisene i alle tre lande dansk. Fordi baglårene leveres fra Danmark og bliver så reeksporteret som regional specialitet. Skinken er altså en ægte europæer. Skinken skal være passende tør, uden at være sten-tør og skal skæres i papirtynde skiver. Passer perfekt til rødvin og oliven, eller kan indgå i sandwichs og bedre madlavning. Pršut er livskvalitet. Mere

 

Værd at vide

Om slovenske vine

Slovenien producerer også udmærkede vine. Det er dog lidt synd at vi dansker næsten ikke kender til vinlandet Slovenien. Læs mere…

 

Køb af slovenske vine

Link

 

Køb af slovenske madvarer

Link

 

Slovensk krystalglas

Elegant traditionel, skandinavisk eller en kombination af begge, i topkvalitet. Link

 

Slovensk-Dansk Venskabsforening

I Ljubljana finder du en forening som indeholder elementer af en venskabsforening og af en social klub. Link

 

Nyttige links